En voksbehandling er en behandling, hvor uønsket hårvækst fjernes med roden, så du forbliver hårfri i en længere periode end ved brug af en traditionel skraber. Fordi hårene bliver fjernet med roden, vil der også gå længere tid inden de kommer frem igen. Når hårene vokser ud igen, vil de føles meget bløde og fine, eftersom hårene er ”nye”. Modsat når du mærker stubbe efter du har barberet dig med en skraber.
Fjernelse af uønsket hårvækst med voks er ikke en permanent løsning, men får du det gjort regelmæssigt vil fremkomsten af nye hår også reduceres betydeligt, så du ikke behøver at få lavet behandlingerne så ofte. Det siges at ca. 5% af hårene ved en voksbehandling aldrig vokser ud igen, hvilket er derfor at mange oplever, at antallet af nye hår bliver mindre og mindre for hver behandling.Ønsker du voksning af ben, arme, brasiliansk voks eller er du mere til en hollywood, så tilbyder vi behandlingen her i klinikken. Vi bruger kun naturvoks, så voksbehandlingen bliver så skånsom som mulig for din hud.
Før behandling
Vi anbefaler at du lader dit hår vokse i minimum 3 uger til brasiliansk/bikinibehandling før din første voksbehandling, og ca. 4 uger til behandling af ben, arme eller lignende. Undgå venligst eksfoliering en dag før, samme dag og dagen efter din behandling. Undgå desuden at bruge olie eller fugtgivende cremer 24 timer før din behandling, da disse kan hæmme virkningen af voksbehandling.
Efter behandling
Eksfoliering bør undgås dagen før og dagen efter behandlingen, da dette kan påvirke og irritere følsom hud. Der kan være små røde pletter på huden i nogle timer, eller en hel dag, hvilket er ganske almindeligt. Skulle dette være tilfældet for dig, skal du ikke bekymre dig. Dette er blot et tegn på, at hårene er fjernet fra hårsækken og det er helt normalt efter en behandling.